Ingredienser og fremgangsmåde

Opskrift til 4 personer

Hjort

• 800 gram afpudset hjortefilet
• 2 tsk. salt
• Ca. 500 gram kogte løse ris
• 1 spsk. sød sojasauce

 

Saucen
• 2 grofthakkede løg
• 50 gram smør
• 1 spsk. karry
• 1 tsk. paprika
• 125 gram mel
• 2 dl hjortebouillon, skyen fra kødet
• 2 dl piskefløde
• 2 groftrevede syrlige æbler
• Salt og peber

Ristede frugter

• 2 stk. flækkede bananer
• 4 skiver frisk ananas
• 25 gram smør

Helstegt hjortefilet med løse ris, ristede frugter og karrysauce

Fileten brunes godt af i smør i en gryde og krydres med salt. Kødet pakkes i alufolie og lægges i et ildfast fad. Steges i ovn i 20–30 min. ved 200 grader til kødet er mørt.

Til saucen svitses løgene i smør sammen med karry og paprika. Mel drysses over, og bouillon hældes ved sammen med de revne æbler.

Saucen koges godt igennem, fløde tilsættes og der smages til med salt og peber.

 

Lige inden serveringen røres skyen fra kødet i saucen.

 

Bananerne ristes i smør på en pande. Ligeledes med ananas. Ved servering anrettes frugterne ved siden af kødet. De kogte, løse ris blandes med 1 spsk. sød sojasauce inden serveringen.

en del af Bæredygtig Jagt