Ingredienser og fremgangsmåde

Opskrift til 4 personer

  • Hjortekøllebøffer

Marinade

  • 1 citron

  • 1 fed hvidløg

  • 4 spsk. olie

  • 1 tsk. estragon

  • 1 tsk. rosmarin

  • 1 tsk. paprika

  • Salt og peber
     

Tilbehør

  • 4 tomater

  • 4 løg

  • 4-8 bagekartofler
     

Grillkartofler: Fyld 1

  • 2 dl cremefraiche

  • 1 bdt. purløg

  • Salt, peber og paprika

  • Purløg klippes fint og blandes i cremefraiche, der smages til med krydderierne.
     

Grillkartofler: Fyld 2

  • 1 dl cremefraiche

  • 100 gram flødeost

  • 1 bk. brøndkarse

  • 1 stk. løg

  • 25 gram smør

  • Salt og peber

Hjortekøllebøf med grillkartofler, tomater og løg

Marinaden blandes og røres sammen i en skål.

Køllebøffen vendes et par gange og marineres natten over. Den tørres af og steges 3-5 min. alt efter tykkelse.

 

Tilbehør: Tomater og løg grillsteges i dobbelt alufolie.

 

4 tomater skylles, stilken fjernes, et kryds ridses i toppen og en klat smør lægges på. Herefter krydres der med en krydderblanding af estragon, rosmarin, salt og paprika. Tomaterne stilles på stanniol, som lukkes. Steges på grillen i ca. 20 min.

 

4 løg pilles, skylles og halveres. En klat smør lægges på toppen, hvorefter der krydres som ovenfor. Både løg og tomater kan forsteges i en ovn ved 200 grader - evt. blot i ovnfast fad. De lunes så blot på grillen.

 

Grillkartofler: Fyld 1

 

4-8 stk. bagekartofler
2 dl cremefraiche
1 bdt. purløg
Salt, peber og paprika

Purløg klippes fint og blandes i cremefraiche, der smages til med krydderierne.

 

Grillkartofler: Fyld 2

 

1 dl cremefraiche
100 gram flødeost
1 bk. brøndkarse
1 stk. løg
25 gram smør
Salt og peber

 

Flødeost og smør røres godt sammen. Heri blandes den klippede brøndkarse og finthakkede løg. Der smages til med salt og peber.

Kartoflerne skrubbes grundigt og pakkes ind i to lag alufolie.

Lægges direkte på trækullene/risten og grilles i ca. 1 time (efter størrelse).

 

Ved serveringen skæres et kryds i de bagte kartofler, der trykkes i begge ender, så de åbner sig. Fyldet kommes i, hvorefter de er klar til servering.

en del af Bæredygtig Jagt