Ingredienser og fremgangsmåde

Opskrift til 4 personer

  • 2 unge vildænder


Marinade

  • Saften af 6 appelsiner

  • Saften af 1 citron

  • 4 spsk. cognac

  • 2 spsk. soya

  • 3 fed hvidløg
     

Sauce

  • 6 dl varm hønsebouillon

  • 2 dl marinade

  • Saften af 1 appelsin

  • Evt. lidt majsstivelse & fløde

  • 1 spsk. acaciehonning

Vildand i citrus

Del hver fugl i fire stykker. Rør marinaden sammen og læg andekødet i. Lad det marinere 24 timer i køleskabet. Kødet skal vendes i marinaden af og til. Tag kødstykkerne op og dup dem tørre i køkkenrulle.

 

Svits dem gyldne på begge sider i smør i en sauterpande. Hæld bouillonen ved kødet og tilsæt marinaden. Lad blandingen koge op, dæmp varmen og lad retten simre 20-30 min. under låg. Rør appelsinsaft i. Hvis en tykkere sauce ønskes, tilsættes majsstivelse, rør op med lidt fløde.

 

Lad alt blive gennemvarmt. Server straks og byd Basmatiris til.